Utdrag fra boken;
«IDEOLOGI ER NOGET BRAS»
«Hvad hele
forestillingen om en post-ideologisk tidsalder dækker over, er dog naturligvis,
at den er den mest ideologiske forestilling, man kan have. Den slovenske
filosof Slavoj Žižek har igennem de sidste godt 20 år analyseret og
demonstreret denne hyperideologiske ”postideologiske” tilstand, og for ham er
ideologi ikke først og fremmest et sæt af principper, som man forsøger at
overbevise sine medborgere om, eller en utopisk drømmeverden, som man med vold
og magt forsøger at tvinge igennem. Den er snarere selve den ramme for vores
politiske beslutninger og adfærd, som vi stiltiende accepterer, for at få fred
til at leve vores liv og tilbringe tid med vores familier, uden at skulle tage
stilling til alle verdens fortrædeligheder og problemer.
Ideologi virker i virkeligheden bedst, når vi
ikke er bevidste om den, eller når vi kan få lov til at tilslutte os den,
samtidig med at vi lader som om, vi ikke gør. Vi kan f.eks. forestille os at
være frie og moralske væsner, der sagtens (personligt) kan være uenige med
regeringen eller gå ind for en klimavenlig omstilling til grøn energi, så længe
det ikke for alvor påvirker vore egne liv. Kritikken er gratis, så længe det
ikke for alvor koster os noget, og vi kan altid undskylde vores egen manglende
radikale handling med de forhindringer, som er stillet op for, at ordentlige
mennesker kan gøre det rigtige. (Det er regeringens, de riges, de fattiges, de
arbejdsløses, indvandrernes skyld). På det bevidste plan kan vi således være
meget kritiske og hævde, at der er alt muligt galt med det bestående, samtidig
med, at vi i virkeligheden godt ved, at der ikke rigtig er noget alternativ,
som vi for alvor kan bakke op om. Gennem denne kritiske manøvre får vi netop
lov til at bevare den samfundsmodel, der aktuelt giver os, de heldige, vestlige
borgere i de midterste/øverste socialklasser, et relativt godt liv.»
For videre lesing, se:
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar